twitter facebook instagram tumbler
logo

Foryngende vitaminboost til din hud

jordbær-og-yoghurtmaske

Endelig ser det ud som om, sommeren kommer til landet. Jeg havde ellers droppet drømmen om at lufte bikinien før min ferie, men nu skinner solen alligevel i min have og jeg holder mig klar til at kaste mig ud på drømmesengen, når det bliver varmt nok, og suge d-vitamin til mig. Mens jeg venter vil jeg forkæle mig selv med en rigtig sommermaske. En af dem der både smager, dufter og virker fantastisk. Og så er den endda virkelig nem at lave og består kun af to ingredienser, som du måske allerede har købt ind.

Det skal du bruge:

En lille håndfuld jordbær (5 små eller 3 store)

2/3 dl yoghurt naturel

Sådan gør du:

Blend yoghurt og bær sammen, ligesom hvis du ville lave en smoothie. Fordi portionen er så lille, er det lettest at bruge en stavblender.

Fordel masken i ansigtet og lad den sidde i 10-15 minutter. Skyl af med lunkent vand

Sådan virker det:

Jordbær er propfulde af vitaminer der er gode for din hud. De giver masser af fugt og virker både foryngende og opstrammende.

Yoghurt naturel er også en fremragende fugtgiver og hjælper dig samtidig af med døde hudceller. Derudover virker den bakteriedræbende.

jordbær1

Tip:

Hvis du har købt ind til jordbær med fløde og ikke har noget yoghurt naturel, kan du sagtens lave masken alligevel. Fløde er perfekt på en tør sommerhud.

Brug samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor, men brug et par bær mere og kun lidt fløde. Ellers løber masken.

Brug mælk i stedet for fløde, hvis du har fedtet hud.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *