twitter facebook instagram tumbler
logo

Kreativitet og mindfulness

mindfulness-og-kreativitet-1

To nye, lækre bøger tilbyder mulighed for fordybelse, koncentration og en mental genopladning. Find dine bedste farver frem, lav en dejlig kop te, tænd et duftlys og sæt noget behagelig musik på. Nu er du klar til at give dig selv en dejlig mindfull oplevelse.

Hvad er mindfulness

Mindfulness er der mange der snakker meget om for tiden, men hvad det egentlig er for en størrelse, er måske stadig lidt af et mysterium for mange. Meget kort fortalt handler mindfulness om at optræne evnen til at være nærværende og fuld opmærksom på det, der er lige nu. At opleve det, du er i med alle sanser. De følelser og tanker der dukker op undervejs skal der ikke tages stilling til, de skal bare observeres og på den måde får du indblik i, hvad der rumsterer i dit indre, hvem du er, hvad der fylder dig lige nu, men uden at du dømmer dig selv.

At blive mindfull gennem kreativitet

At udfolde sig kreativt er en god måde at træne mindfulness på, da arbejdet kræver både fokus, koncentration, vedholdenhed og fordybelse.

Det er både velkendt og anerkendt, at det at udfolde sig kreativt, kan åbne op for sluserne i vores underbevidsthed og vi kan både opleve at blive lettede og klogere på os selv, ved at slippe skabertrangen fri.

kreativitet-og-mindfulness-2

Sådan gør du

Skab nogle lækre omgivelser, der stimulerer alle sanser. Sæt dig godt til rette og hvis du ikke har uendelige mængder af tid til rådighed, så sæt en alarm, der ringer når du skal stoppe, så du ikke skal sidde og tjekke uret hele tiden.

Tag så et kig på siderne, vælg den tegning, der tiltaler dig mest og gå i gang med at farvelægge de fine billeder i de farver din sindstilstand dikterer. Mens du arbejder, vil du formodentlig mærke hvordan du efterhånden falder til ro og kommer ind i et flow mens tankerne flyver. Det er sundt, både for krop og sjæl.

Bøgerne er udgivet af Lindhardt og Ringhof og koster 149,95 kr stykket. De kan blandt andet købes her og her

De tuscher jeg bruger er fra Faber-Castell og kan blandt andet købes her



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *