twitter facebook instagram tumbler
logo

Rosmarinolie mod skæl

terisk-rosmarinolie

Indimellem er der lette løsninger på store problemer. Sådan er det i hvert fald tit, når man tager naturen til hjælp. Efter jeg selv har fået øjnene op for, hvor meget naturen kan hjælpe os med, helt uden kunstig kemi eller klamt fyld af nogen art, er min samling af, blandt andet, æteriske olier vokset markant.

Her er nogle tips til, hvordan du kan komme af med skæl og i øvrigt bruge den dejlige rosmarinolie.

 

Rosmarinolie mod skæl

At lide af skæl er ikke spor sjovt, men heldigvis er der en nem og naturlig måde, at komme af med problemet på.

 

Det skal du bruge:

Æterisk rosmarinolie

almindelig hårshampoo

 

Sådan gør du:

Hæld nogle dråber æterisk rosmarinolie i din shampoo hver gang du vasker håret, det hjælper.

 

Rosmarinolie får også dit hår til at gro

Rosmarinolie er en næsten fast ingrediens i naturlige produkter der fremmer hårvæksten. I et forsøg virkede en blanding af æterisk rosmarin-, timian-, lavendel- og cedertræolie, som dagligt masseres ind i hovedbunden i en periode på et halvt år, på over 50% af forsøgspersonerne.

 

Rosmarin som energibooster

I aromaterapi bruges duften af rosmarin som et energiboost, der også er opløftende for dit humør. Den effekt kan du få bare ved at dufte til olien. Men du kan også bruge en duftlampe og få duften til at brede sig og virke i et helt rum.

Kom lidt vand og et par dråber rosmarinolie i duftlampen. Når vand og olie bliver varmt og fordamper, vil duften af rosmarin brede sig i rummet.

 

Hvad er det?

En duftlampe er en lille lysestage, hvor der er plads til et fyrfadslys nedenunder en skål, der bliver varm når lyset brænder. Du kan købe dem i helsekostforretninger og mange steder på nettet.

Æteriske olier er udvundet af planter og er meget koncentrerede. De kan optages gennem huden, ved at vi fx bruger dem i en creme eller en sæbe, men vi kan også blive påvirket af at dufte til dem.

Du kan købe æteriske olier i helsekostforretninger og i enkelte Matasbutikker.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *